MARKEDER

bod

SMEDJEN afholder hvert år to store, populære indendørs Markeder, som fremhæves af både gæster og bodholdere for høj kvalitet, stor variation og en helt særlig stemning.

To weekender i december lukker vi portene op til Bornholms største indendørs JULEMARKED og i påskedagene, til tre forårskåde dage med PÅSKEMARKED, der afsluttes med en stor forårsfest!

I SMEDJEN holder vi markeder for enhver smag og tegnebog, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er der også rift om boderne og man ansøger for at få plads. Du møder altid kunsthåndværkeren selv i SMEDJENS boder og i kriterierne lægger vi vægt på tilknytningen til Bornholm og kvaliteten af – eller den originale tanke med - produktet.

Anerkendte lokale keramikere, tekstildesignere, billedkunstnere, trædrejere, producenter, snapsemagere, børstenbindere, møbelsnedkere og mange andre kreative hænder bemander de mange boder i hallerne og bliver du sulten, er vores STREET FOOD svaret på dine bønner! BISSELINE BAR er naturligvis altid åben og velforsynet når der er markeder i SMEDJEN og bliver du træt i benene, kan du sidde ned. Der er masser af borde, bænke og hygge under lyskæder og traverskraner.

Besøg os, ligesom tusindvis af glade gæster allerede har gjort! Vi garanterer du ikke vil fortryde det

Ønsker du at have søge om en bod, kan du skrive til: smedjensmarkeder@gmail.com

bod
pokebowl fisk burger
billede